Konsekvenserne af de stigende skatter og afgifter er vidtgående. Både for leverandører og for forbrugere. Her giver vi et par eksempler – ud af mange – for at synliggøre nogle af konsekvenserne af landets høje skatter og afgifter.

Tekst: KOMMID

Kødkvaliteten forringes

Fedtafgiften pålægges alle varer, der indeholder fedt. Afgiften betales allerede, når producenten indkøber varen, og ikke ud fra det produkt leverandøren vil sælge forbrugerne. Dybt urimeligt mener blandt andet Tulip

En af de virksomheder, der ønsker fedtafgiften afskaffet, er Tulip. De oplever, at deres magre rullepølse fra Den Grønne Slagter pålægges lige så stor afgift som en langt federe rullepølse.
– Vi betaler en afgift på det kød, vi køber, og selv om vi med rullepølsen fra Den Grønne Slagter laver et langt mere magert produkt end andre rullepølser, betaler vi samme fedtafgift, siger salgsdirektør i Tulip Peter Guldager.

Problemet er, at afgiften ikke pålægges det færdige produkt, men allerede når kødet indkøbes. På den måde er fedtafgiften på kølediskens fede varer ikke større end på de magre produkter, selv om der er tale om en fedtafgift.
– Hvis formålet var at gøre folk sundere, burde afgiften betyde, at de fede varer blev dyrere end de magre, mener Peter Guldager.

I sidste ende vil fedtafgiften ifølge Peter Guldager typisk resultere i et ringere produkt for forbrugeren.
– Federe udskæringer er typisk billigere end magre, og da afgiften er den samme, kan nogle producenter fristes til at købe de billigste udskæringer, hvilket i sidste ende kan ramme forbrugerne.

Administrativt helvede

En anden hage ved fedtafgiften er, ifølge Tulip, den enorme mængde administrative arbejde, afgiften har medført.
– Der betales fedtafgift på alle dele i en vare, så når vi skal regne på for eksempel fedtafgiften for frikadeller, hvor der også er afgift på det olie, vi blander i krydderierne, og de ingredienser, der ellers er i, tager det jo lang tid, forklarer kommunikationschef i Tulip Rune Pedersen.

I det hele taget håber Tulip, at fedtafgiften bliver afskaffet, da den ikke er rimelig for hverken leverandører eller forbrugere.

Artikel 2:

Det er dyrt at være fattig

Dagligvarer pålægges knap 40 % i skatter og afgifter, hvilket er en af årsagerne til, at det er dyrt at være dansker. Og det er især dyrt at være fattig, for så går en betragtelig del af dit rådighedsbeløb til beskatning af dagligvarer

En gennemsnitsfamilie bruger årligt kr. 50.000 på dagligvarer. Heraf går ca. 14.000 til skatter og afgifter. Et beløb som udgør en meget stor del af en lavindkomstfamilies rådighedsbeløb.
– I Danmark har vi en voldsom beskatning på dagligvarer. Er det virkelig rimeligt, at det skal være så dyrt at få det daglige brød, spørger direktør i Mærkevareleverandørerne Niels Jensen.

Han påpeger, at fødevaremomsen i de lande, vi normalt sammenligner os med, kun ligger på godt 7 % mod vores 25 %, hvortil der kommer både yderligere skatter og afgifter.

For at tegne et billede af det meget høje moms- og afgiftsniveau i Danmark, har Mærkevareleverandørerne sammensat en weekendkurv med knap 30 varer, der typisk vil indgå i en gennemsnitsfamilies indkøbskurv til en weekend.

Weekendkurv

Gennemsnitsprisen* på kurvens indhold er kr. 530.
Momsen udgør kr. 110, og dertil kommer afgifter på kr. 45.
I alt er der reelt varer for kr. 375, men tillagt skatter og afgifter lander kurvens samlede pris på kr. 530.

– En ting er vores høje fødevaremoms, hvor vi ligger langt højere end de lande, vi ellers sammenligner os med, noget andet er det enorme afgiftsniveau. Det gør det enormt dyrt at være dansker – og især dyrt at tilhøre lavindkomstfamilierne, da det jo er en voldsomt stor andel af deres rådighedsbeløb, der går til skatter og afgifter, påpeger Niels Jensen.

* her er taget højde for, at nogle af varerne er købt på tilbud

Artiklen er oprindeligt udgivet i DLF magasinet #2, 2012